Fortsæt til indhold

Stjal først bilnøgler, så biler – onsdag dukkede politiet op hos hans kæreste

Den unge mand er tidligere dømt for lignende kriminalitet.

Krimi
jro

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller torsdag en 21-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Han er sigtet for en række indbrud, forsøg på indbrud og tyverier, som gennem de sidste måneder er begået i Tranbjerg, Solbjerg og Mårslet.

I tre af sagerne fandt den 21-årige ifølge sigtelserne bilnøgler under indbruddene og stjal efterfølgende husejernes biler.

Under efterforskningen kædede Østjyllands Politi de forskellige indbrud sammen og fandt blandt andet via overvågningsbilleder frem til den 21-årige.

Han blev onsdag anholdt på sin kærestes adresse i Tranbjerg.

Den 21-årige har flere nylige domme for lignende kriminalitet og fremstilles altså i grundlovsforhør.

Se video: