Video ændrede pludselig 112-opkald: »Det blev en massiv opgradering«
En brand viste sig at være mere voldsom end først antaget.
Klokken 13.20 modtog Beredskab & Sikkerhed i Langå melding om en brand i et fritliggende udhus og/eller skur på Værum Fælledvej i Værum syd for Randers.
Den melding blev i første omgang taget nogenlunde roligt hos beredskabet.
En video fra stedet ændrede dog hurtigt den opfattelse.
»Vi kunne se, det brændte voldsomt, så det blev en massiv opgradering,« siger Anders Brix Christensen, operationschef ved Beredskab & Sikkerhed.
Den ene autosprøjte, der i første omgang var sendt til Værum, fik derfor selskab af endnu en autosprøjte, to indsatsledere, to tankvogne og en ventilationsenhed fra stationer i Langå, Randers og Hadsten.
Der var gået ild et udvendigt oplag af dæk, og den havde spredt sig til det maskinhus, det lå tæt op ad.
Operationschefen oplyser, at nye dronebilleder fra stedet viser, at det efter al sandsynlighed er lykkes brandfolkene at forhindre, ilden fik rigtigt fat i bygningen.
»Nu tjekker vi, om det ulmer i nogle lommer. Vi er gået i efterslukningsfasen,« siger Anders Brix Christensen.
læser
lige nu