Bilist bragede ind i skilt: Ung mand anholdt og 44-årig kvinde sigtet
En 22-årig mand blev søndag aften anholdt i Aarhus Vest.
am
En 22-årig mand kørte søndag aften kl. 22.51 galt og ramte ind i et skilt på Haslegårdsvej i Aarhus V.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Da politiet kom frem, viste det sig, at manden var frakendt kørekortet, og da han samtidig virkede påvirket af stoffer, blev han anholdt og sigtet for kørsel uden førerret og narkokørsel.
Ved en ransagning af bilen fandt betjentene nogle tramadoler, som han også blev sigtet for at besidde.
En 44-årige kvinde, der havde lånt bilen ud til den 22-årige, blev også sigtet for at overlade sit køretøj til en person uden kørekort.
Bilisten fik foretaget en blodprøve, der nu skal vise, om han havde stoffer i blodet under kørslen, skriver politiet.