Ung mand snuppet uden kørekort – så fik hans arbejdsplads et opkald
To mænd havde i går problemer med reglerne for, hvornår man må køre bil.
Onsdag morgen lidt efter klokken 8 standsede Sydøstjyllands Politi en bil på Aarhusvej i et industriområde.
Føreren af bilen var en 22-årig mand, men desværre for ham havde han slet ikke tilladelse til at køre bilen, idet han ikke havde nogen førerret, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Manden har bopæl på Als, og bilen han kørte i, tilhører hans arbejdsgiver, som også holder til på Als.
Derfor fik hans arbejdsgiver herefter et opkald fra Sydøstjyllands Politi, som nu sigter arbejdsgiveren for at have lånt bilen ud til en person uden førerret.
Det var ikke det eneste sted, bilister uden kørekort blev konfronteret med politiet.
Senere onsdag stoppede en patrulje en bil i Rytterparken i Stilling.
Heri sad en 36-årig mand, som heller ikke havde førerret, ved rattet.
Ved siden af ham sad en kvinde som viste sig at være bilens ejer. Hun blev også sigtet for at lade en person uden førerret benytte bilen, mens den 36-årige mand blev sigtet for at køre bil uden kørekort.
læser
Kvinde død efter tog-påkørsel
lige nu