Fortsæt til indhold

Tre mænd anholdt for narkokørsel i Randers – den ene var langt fra lokal

Narkometertest bekræftede betjentes mistanke til tre mandlige bilister.

Krimi
sb

Tre mænd blev mandag aften 31. august anholdt og sigtet for narkokørsel i Randers, efter at mændene hver især blev standset af en patrulje fra Østjyllands Politi.

Omkring klokken 16 blev en 30-årig mandlig bilist i forbindelse med en rutinekontrol stoppet på Dronningborg Boulevard i den nordøstlige del af Randers. Den 30-årige mand blev skønnet påvirket af narko, hvilket en positiv narkometertest bekræftede. Den 30-årige blev anholdt og sigtet for at have overtrådt færdselsloven og taget med på hospitalet for at få udtaget en blodprøve.

På Udbyhøjvej, også i det nordøstlige Randers, blev en 38-årig mandlig bilist omkring klokken 18 standset, og han blev også skønnet påvirket af euforiserende stoffer. Igen gav en narkometertest et positivt resultat, og den 38-årige blev derfor også anholdt og sigtet for narkokørsel, inden han blev taget med til blodprøveudtagning på hospitalet.

De to mænd er begge bosiddende i Randers.

Herudover blev en 18-årig mandlig bilist omkring klokken 22.15 anholdt og sigtet for narkokørsel efter en anmeldelse om uroligheder nær arresten på Møllestræde i Randers. Den 18-årige bilist er bosiddende i Nørresundby i det nordlige Jylland.

Se video: