Teenager kvæstet efter fald fra studentervogn. Nu skal chaufføren for retten
En dengang 19-årig mand fik flere brud efter faldet.
I juni faldt en dengang 19-årig student ud af en studentervogn under kørsel.
Mandag begynder retssagen mod chaufføren af lastbilen.
Det er retten i Aarhus, der behandler sagen, hvor chaufføren kræves idømt en bøde og ubetinget frakendelse af førerretten, fordi han ifølge anklagemyndigheden ikke sikrede sig, at lastbilen var i forsvarlig stand inden kørsel med studenter.
Uheldet fandt sted på Østergårdsvej i Malling ud for Tulstrup.
En patrulje blev sendt til stedet for at undersøge tingene nærmere.
Det blev i den forbindelse besluttet, at studentervognen straks skulle have et kørselsforbud og indkaldes til syn.
Den 19-årige var angiveligt faldet ud, da et gelænder i siden af køretøjet muligvis havde siddet løst og ikke været monteret korrekt.
Studenten var ved bevidsthed, men pådrog sig flere skader og blev efterfølgende kørt til kontrol og behandling på hospitalet.
Ifølge Ritzau pådrog han sig flere brud på ryggen, et brud på nakken samt hjernerystelse.
læser
lige nu