Finder blødende mand på gaden - han vil ikke sige noget
Den 29-årige blev efter alt at dømme stukket med kniv.
En 29-årig mand blødte onsdag aften fra et snitsår på kroppen på Enghavevej i Viby J.
Østjyllands Politi rykkede ud til stedet klokken 22.47, efter at manden selv havde ringet efter en ambulance, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Betjentene fik hurtigt mistanke om, at den 29-årige var blevet stukket med en kniv eller en lignende genstand. Manden ønskede dog ikke at samarbejde med politiet eller fortælle, hvad der var sket.
Snitsåret var mindre, og den 29-årige var ikke kommet alvorligt til skade.
Østjyllands Politi gennemførte undersøgelser på stedet og efterforsker nu sagen nærmere for at klarlægge hændelsesforløbet.
Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om sagen.
læser