Fortsæt til indhold

Narko-bilist påkørte fodgænger

Uheldet sket mandag klokken 20.26.

Krimi
jro

En 47-årig mand blev tirsdag aften anholdt og sigtet for narkokørsel efter et færdselsuheld på Hammelvej i det sydvestlige Randers.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 20.26. Ifølge den havde bilisten overset en fodgænger, der gik i vejsiden, og påkørt ham.

Fodgængeren, en 29-årig mand fra lokalområdet, blev tilset i en ambulance og efterfølgende kørt på hospitalet. Han var ikke umiddelbart i kritisk tilstand, men havde fået behandlingskrævende skader.

Bilisten, der er fra Silkeborg, blev af politiet skønnet påvirket af narko. Han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Den 47-årige blev taget med på hospitalet for at få udtaget en blodprøve og blev senere på aftenen løsladt.

Se video: