Fortsæt til indhold

Elever og ansatte evakueret på skole

Bakkegårdsskolen i Trige måtte ringe 112.

Krimi

Bakkegårdsskolen i Trige oplevede pludselig røgudvikling i et kælderlokale fredag. Røgudviklingen skete formentlig omkring et toilet.

Det oplyser Johnny Damgård, der er operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.

Skolen ringede 112, og Østjyllands Brandvæsen ankom til stedet omkring klokken 11.00.

Brandvæsnet fandt ikke meget røg på stedet og kunne ikke umiddelbart finde årsagen. Der var ingen tilskadekomne.

Skolen blev evakueret, og evakueringsstrategien blev fulgt nøje.

»Det havde de helt styr på,« fortæller operationschefen.