Fortsæt til indhold

Voldsom indbrudsbølge: Bydel ramt af indbrud i fem boliger

Syv indbrud i Favrskov Kommune, heraf fem i den samme bydel.

Krimi
jr

Det nordlige Hinnerup har i weekenden været ramt af en decideret bølge af indbrud.

Fra fredag 19. september til søndag 21. september har der været ubudne gæster i fire boliger. To af indbruddene er sket på Haarbakken, der er et nyere boligkvarter i den nordøstligste del af Hinnerup. Der har ligeledes været et indbrud på den nærliggende vej vej Haardalen, ligesom der har været indbrud på Skovsangervej, der ligger i den nordvestlige del af Hinnerup.

Oplysningerne stammer fra dagens døgnrapport fra Østjyllands Politi. I gårsdagens døgnrapport kunne man læse om yderligere et indbrud i det nordlige Hinnerup, der var sket på Skovsangervej fra torsdag 18. september til lørdag 20. september.

Oven i de mange indbrud i Hinnerup er der i det forgangne døgn også anmeldt to indbrud i boliger i Hammel, der ifølge politiet er begået i dagene fra fredag 19. september til søndag 21. september.

Det drejer sig om indbrud på Møllevangen og Minervavej.

Tidligere på ugen har der været flere indbrud i både Hinnerup og Hammel.

Se video: