Fortsæt til indhold

Teenager faldt af studentervogn og blev kvæstet: Nu har lastbilchauffør fået en bøde

En student faldt af en studentervogn i juni 2023. Nu er vognens chauffør idømt 20 dagbøder af 300 kroner.

Krimi
/ritzau/

En 31-årig lastbilchauffør er mandag blevet idømt 20 dagbøder af 300 kroner for ikke at sikre sig, at en lastbil var i ordentlig stand i forbindelse med studenterkørsel.

Han er også idømt en betinget frakendelse af førerretten i tre år.

Det oplyser Retten i Aarhus, der mandag formiddag 21. september har afsagt dom i sagen.

Det var i juni 2023, at studentervognen kørte på Tulstrupvej ved Malling i Østjylland.

I anklageskriftet lyder det, at lastbilchaufføren ikke havde sikret sig, at lastbilen var indrettet, så den kunne benyttes uden fare for andre, og at han heller ikke havde sikret sig, at den var i forsvarlig stand.

Det var ikke sikret, at en bøjle på vognen var korrekt samlet eller fastholdt, og det førte til, at en stang løsrev sig, og at en passager faldt ned på kørebanen.

Se video: