Besættere smidt væk: Politiet rydder nedlagt kolonihave-område
Politiet er tirsdag morgen i gang med at rydde det nedlagte kolonihaveområde Åbrinken i Aarhus, hvor en gruppe besættere har opholdt sig.
Politiet er tirsdag morgen i gang med at rydde det nedlagte kolonihaveområde Åbrinken i Aarhus, hvor en gruppe besættere har opholdt sig.
Det skriver TV2 Østjylland.
Østjyllands Politi bekræfter over for mediet, at indsatsen begyndte klokken 05.00 efter anmodning fra Aarhus Kommune, som tidligere i september varslede, at besætterne skulle forlade området.
»Vi er dernede, fordi kommunen har anmodet om bistand til at rydde området, og det er vores opgave at sikre, at det gennemføres sikkert og forsvarligt,« siger Morten Bang, vagtchef ved Østjyllands Politi, til TV2 Østjylland.
Ifølge TV2 Østjylland oplyser politiet, at aktionen er forløbet planmæssigt, men at betjente fortsat er på stedet.
Samtidig fremgår det af opslag fra besættergruppen på Instagram, at de opfordrer sympatisører til at møde op ved Åbrinken og demonstrere.
læser
Voldsom indbrudsbølge: Bydel ramt af indbrud i fem boliger
lige nu