Fortsæt til indhold

Kaffe-røveri i aarhusiansk supermarked

En 52-årig mand fra Brabrand blev anholdt efter et kaffe-tyveri ved Vesterbro Torv i Aarhus tog en dramatisk drejning.

Krimi

Østjyllands Politi modtog ifølge døgnrapporten torsdag kl. 13.02 en anmeldelse om, at en person netop havde stjålet kaffe fra et supermarked på Vesterbro Torv i det centrale Aarhus og forsøgte at flygte fra stedet.

En patrulje blev derfor straks sendt til adressen, hvor gerningsmanden angiveligt under sin flugt havde skubbet til en butiksansat, inden det var lykkes for personalet og vagterne på stedet af få ham tilbageholdt.

Dermed udviklede episoden sig fra at være tyveri til røveri, og da betjentene ankom til stedet blev røveren identificeret som værende en 52-årig mand fra Brabrand.

Han blev under en visitation fundet i besiddelse af noget kaffe i sin rygsæk, som svarede til det, der var meldt stjålet fra stedet.

Den 52-årige mand sigtet for at have begået røveri, og han blev kl. 13.20 anholdt og taget med på stationen til nærmere afhøring.

Den ansatte i butikken, som var blevet skubbet undervejs i episoden, var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade, og den 52-årige blev løsladt senere på eftermiddagen, oplyser Østjyllands Politi.