Efter knivoverfald har politiet ledt hos forældrene i Aarhus: Nu er 16-årig efterlyst
»Vi efterlyser Ahmed Hassan Muktar Ahmed, der er mistænkt i en sag om knivstikkeri i Herning,« skriver Midt- og Vestjyllands Politi.
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser tirsdag en 16-årig, som man mistænker har en forbindelse til et knivstikkeri, der blev begået i Herning tidligere i år.
»Vi efterlyser Ahmed Hassan Muktar Ahmed, der er mistænkt i en sag om knivstikkeri i Herning den 19. august 2026. Episoden skete i gågaden ud for Gusto ved 19-tiden.«
»Politiet har ledt efter den mistænkte på relevante adresser – bl.a. hos pårørende i Aarhus – uden resultat.«
Han beskrives som: 16 år, 176 cm høj, spinkel af bygning, har meget mørk hud og på gerningstidspunktet havde han stort sort krøllet hår.
»Kontakt politiet på 114, hvis du har set Ahmed eller har oplysninger om, hvor han opholder sig,« skriver Midt- og Vestjyllands Politi.