Fortsæt til indhold

16-årig pige død efter ulykke

Pigen væltede på elcykel 2. oktober.

Krimi
jro

En kun 16-årig pige er afgået ved døden, efter en ulykke 2. oktober, hvor hun styrtede på en el-cykel.

Det bekræfter Østjyllands Politi.

»Vi efterforsker sagen og som altid, når der er sket alvorlige færdselsulykker, så tager vi ud og inspicerer vejstrækningen sammen med kommunen for at se, om der er uhensigtsmæssigheder,« lyder der i et mailsvar.

Ulykken skete på Vestre Strandallé i Risskov.

Pigen mistede af ukendte årsager kontrollen over sin cykel, mens hun kørte ned ad en bakke i relativt høj fart, har Østjyllands Politi tidligere oplyst.

Hun væltede og slog hovedet og blev efterfølgende indlagt med alvorlige skader.

Et vidne anmeldte ulykken klokken 18.59.

Østjyllands Politi vil ikke oplyser nærmere omkring dødstidspunktet.