Forening udsat for økonomisk svindel – ved endnu ikke, om tabet kan dækkes
Kattegatforbindelse – Nej Tak har været udsat for økonomisk svindel.
»Det er en situation, vi tager ekstremt alvorligt. Vi har selvfølgelig taget alle nødvendige skridt for at håndtere sagen og beskytte foreningen fremadrettet.«
Det skriver Kattegatforbindelsenejtak.dk i et Facebook-opslag, hvor foreningen oplyser, at den har været udsat for økonomisk svindel.
Svindlen skete via en falsk phishingmail, som slap igennem foreningens kontrolprocedurer.
Foreningen Kattegatforbindelse – Nej Tak har spærret sine konti og politianmeldt sagen.
De ved ikke, om det er muligt at få dækket hele det tabte beløb, eller om en del af beløbet kan blive dækket, skriver de i Facebook-opslaget. De oplyser ikke det samlede beløb på svindlens omfang.
Ingen personlige medlemsdata er blevet kompromitteret i forbindelse med svindlen.
Foreningen, der arbejder imod etableringen af en fast Kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland, skriver, at den er meget berørt af situationen.
Her ville vi gerne have vist mere indhold
For at vise dette indhold fra Facebook skal vi bruge dit samtykke til at anvende cookies.
Det giver du ved at klikke på knappen nedenfor og derefter vælge “Tillad alle”.
Du kan også gå videre til Facebook.
læser
lige nu