Fortsæt til indhold

Cyklist alvorligt kvæstet i ulykke. Ung mand sigtet

Ulykken skete mandag aften i Højbjerg.

Krimi
jro

En 71-årig kvindelig cyklist blev alvorligt kvæstet, da hun mandag aften blev påkørt af en bil i Højbjerg.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Ulykken skete i krydset mellem Olaf Rudes Vej og Rosenvangs Allé, hvor en bilist foretog et venstresving, mens cyklisten skulle fortsætte ligeud.

Østjyllands Politi rykkede ud til færdselsulykken mandag klokken 19.07.

Det var i dette kryds, at ulykken skete. Foto: Google Maps

Den 71-årige kvinde blev efterfølgende indlagt på hospitalet med alvorlige skader. Hun er dog meldt uden for livsfare.

Den 26-årige fører af bilen blev sigtet for at have forårsaget ulykken.

Se video: