Fortsæt til indhold

Trio anholdt efter biltyveri ved idrætsanlæg

21-årig mand fik stjålet sin bil, da han var til fodboldtræning i Lyseng.

Krimi
ksa

En 21-årig mand fik sig tirsdag aften en grim overraskelse, da han havde været til fodboldtræning i Lyseng. For hans bilnøgle var blevet stjålet fra hans taske i omklædningsrummet, og herefter havde ukendte personer stjålet bilen.

Anmeldelsen kom ind klokken 21.03, og Østjyllands Politi fik patruljerne til at holde udkig efter den stjålne bil. Omkring klokken 22.30 fandt en patrulje så bilen, der holdt ved Viby Centret.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Her blev to mænd og en kvinde anholdt og sigtet for biltyveriet, og bilen kunne komme retur til rette ejer.

De anholdte var en 47-årig kvinde, en 45-årig mand og en 32-årig mand.

Den 45-årige blev ud over tyveriet sigtet for at have været i besiddelse af en kniv og en mindre mængde kokain.

Se video: