Fortsæt til indhold

Brand i Blommehaven: Campingvogn i flammer

Østjyllands Brandvæsen modtog melding om branden klokken 10.56.

Krimi

Søndag udbrød der brand i en campingvogn på campingpladsen Blommehaven i Marselisborgskovene.

Det oplyser Lasse Magnussen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.

Røgen fra branden var så kraftig, den kunne ses på flere kilometers afstand.

Da brandvæsenet nåede frem til Blommehaven var alle ude af campingvognen.

»Og gasflasker var fjernet,« siger operationschefen.

Han fortæller videre, at branden kun gik ud over en vogn på pladsen.

»Det er altid spændende, om det lykkedes at forhindre spredning,« som han udtrykker det.

Det lykkedes – og efter cirka en time kunne brandfolkene pakke sammen og vende tilbage til stationen.

Ingen personer kom til skade ved branden.

Din Avis har forsøgt at få en kommentar fra Blommehavens medarbejdere. Det har ikke været muligt.

Brandårsagen er ukendt.

Se video: