Fortsæt til indhold

Flere indbrud i Danmark – i én østjysk kommune er det stukket helt af

Antallet af indbrud i Danmark er steget med 16 procent i årets tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Bo trygt opfordrer nu danskerne til at sikre deres boliger og holde øje med hinandens hjem, når den mørke tid nærmer sig.

Krimi

I årets tredje kvartal blev der anmeldt 4.261 indbrud i Danmark, hvilket er 590 flere end i samme periode sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik. I årets første ni måneder blev der samlet anmeldt 11.351 indbrud, en stigning på 12 procent i forhold til samme periode sidste år.

Bo trygt opfordrer til øget opmærksomhed på indbrud i de kommende mørke måneder. Programchef Britt Wendelboe understreger, at kendte forebyggende metoder fortsat virker, og at fælles indsats kan forhindre flere indbrud i vinterhalvåret.

»Efter flere år, hvor udviklingen i Danmark har været gunstig med et faldende antal indbrud, er vi nu inde i en periode, hvor indbrudstyvene har fået mere fat. Så vi skal have fat i de værktøjer, vi allerede kender, og som vi ved, virker mod indbrud,« siger hun.

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt

Udendørslys kan gøre det sværere for tyven

Flere mørke timer i døgnet giver indbrudstyvene bedre muligheder for at operere i skjul. Derfor er lys – både udendørs og indendørs – blandt de gode råd til at holde tyvene væk i den mørke tid.

»En indbrudstyv ønsker ikke at blive set, så er der lys omkring en bolig og ingen høje træer eller buske at gemme sig bag, så er det sværere for tyven at holde sig i skjul. Sensorstyret lys, der tænder, når nogen nærmer sig, kan være en god løsning. Så står det ikke tændt hele tiden og kan samtidig skabe ekstra opmærksomhed fra naboer eller forbipasserende, når det pludselig tænder,« siger Britt Wendelboe.

Et oplyst hus kan være med til at holde tyven fra døren. Foto:

Gode naboer kan forebygge indbrud

Et godt naboskab er et vigtigt middel mod indbrud. Naboer, der holder øje med hinandens boliger, kan gøre området mindre attraktivt for tyvene.

»Skab liv i kvarteret – også i den mørke tid, hvor vi naturligt er mere indendørs. Brug gerne Nabohjælps-appen, som gør det let at være nabohjælper i dit kvarter. Og møder du en fremmed i kvarteret, så hils og vis, at han eller hun er set. Skulle det være en indbrudstyv, der er på udkig efter en bolig at begå indbrud i, kan du med din hilsen være med til at skræmme vedkommende væk,« siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Bo trygt er et samarbejde mellem TrygFonden, Realdania og Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp drives af Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt
1
  • Aarhus i top på volumen: Aarhus oplever en markant stigning i 3. kvartal 2026 med 491 anmeldte indbrud (+41 procent i forhold til 2025 og +93 procenti forhold til 2022).
2
  • Kraftigste stigning i Favrskov: Favrskov har haft den største langsigtede vækst med +138 procent siden 2022 og har næsten fordoblet antallet af indbrud på ét år (fra 35 i 2025 til 69 i 2026 – en stigning på +97 procent).
3
  • Fordobling siden 2022 i Norddjurs og Skanderborg: Norddjurs (+130 procent) og Skanderborg (+119 procent) ligger også markant over deres 2022-niveau, selvom begge oplevede et lille dyk fra 2025 til 2026.
4
  • Stigning i Randers: Randers er steget med +52 procent det seneste år (fra 54 til 82 indbrud).
5
  • Lavest niveau i Syddjurs: Syddjurs ligger stabilest med 19 indbrud i 3. kvartal 2026 og kun en beskeden stigning på +12 procent i forhold til 2022.
Se video: