Fortsæt til indhold

Mand med peberspray i bæltetasken men uden kørekort tændte af på politiet

En 40-årig mand blev søndag aften anholdt i Aarhus V, efter at han ifølge politiet blev aggressiv under en kontrol. I hans bæltetaske fandt betjentene en ulovlig peberspray.

Krimi
jro

En patrulje så klokken 19.15 den 40-årige manden køre ud fra tankanlægget på Bispehavevej.

Betjentene vidste, at han var frakendt førerretten, og valgte derfor at standse bilen.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Ifølge Østjyllands Politi reagerede manden ved at råbe højt og blive stadig mere aggressiv. Da betjentene ville visitere ham, blev han så opfarende, at det endte med, at han blev anholdt.

Fundet af pebersprayen førte til en sigtelse for overtrædelse af våbenloven.

Han blev desuden sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

Se video: