Aarhus Universitet udsat for et hackerangreb
Hacker skaffede sig adgang til universitetsserver, men lykkedes ikke med at få adgang og ændre adgangskoder.
Aarhus Universitet har været udsat for et hackerangreb.
Det skriver universitetet i en nyhed på sin interne hjemmeside.
En hacker skaffede sig adgang til en server og forsøgte at få adgang til og ændre adgangskode for cirka 1700 brugere.
Men det lykkedes ikke, da det blev opdaget, skriver universitetet.
Hackerens indtrængning blev opdaget mandag.
Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at følsomme eller fortrolige oplysninger er lækket, fremgår det.
Men det bliver undersøgt nærmere de kommende dage.
Sagen har ifølge universitetet ikke sammenhæng med sårbarheder i PHP-programmeringssproget, som kom frem onsdag.
Studerende og medarbejdere kan ifølge universitetet fortsætte deres aktiviteter som hidtil.
Men alle opfordres til at være ekstra opmærksomme og kontakte universitetets it-support, hvis de oplever phishing-forsøg eller noget usædvanligt i deres online-aktiviteter, fremgår det.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) siger i en kommentar, at hun er bekendt med en ”cyberhændelse” på Aarhus Universitet.
Styrelsen for Samfundssikkerhed følger situationen tæt, lyder det i en skriftlig kommentar.
»Der er dialog med Aarhus Universitet, ligesom relevante videregående uddannelsesinstitutioner allerede har været samlet til en orientering, hvor Styrelsen for Samfundssikkerhed har rådgivet,« siger ministeren.