Fortsæt til indhold

Politiet søger vidner til skud mod lejlighed, hvor 58-årig kvinde befandt sig

»Vi sendte en hel masse patruljer derud og kunne konstatere, at der ganske rigtigt var et hul i vinduet, og vi kunne også konstatere, at der var et projektil inden for i lejligheden,« oplyser vagtchef.

Krimi

En 58-årig kvindelig beboer befandt sig torsdag 22. oktober ved 22-tiden i en lejlighed på Søndervangen i Viby, da der pludselig blev skudt mod lejligheden.

Det skriver Østjyllands politi i døgnrapporten.

Kvinden blev ikke ramt af skuddet.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 22.01.

Betjente sikrede spor og søgte med hunde på stedet.

»Vi sendte en hel masse patruljer derud og kunne konstatere, at der ganske rigtigt var et hul i vinduet, og vi kunne også konstatere, at der var et projektil inden for i lejligheden,« oplyste vagtchef ved Østjyllands Politi Mikkel Møldrup natten til fredag til Ritzau.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen, herunder motiv og præcist hændelsesforløb.

Hvis du har oplysninger vedrørende sagen eller har set personer eller biler befinde sig i området omkring gerningstidspunktet, hører politiet gerne fra dig.

Har du informationer om sagen, bedes du ringe på telefonnummer 114.

Politiet har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.