Fortsæt til indhold

Flugtfange sendt bag tremmer

Pludselig var manden væk. Nu er han fundet igen og sat bag tremmer.

Krimi
am

Fredag middag modtog politiet en anmeldelse fra Kriminalforsorgen om, at en 24-årig mand netop var flygtet i forbindelse med, at han havde været i retten i Aarhus.

Der blev søgt efter manden med flere patruljer, ligesom flere andre efterforskningsskridt blev iværksat, men manden var på fri fod. I et stykke tid i hvert fald.

For nu oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten, at flugtfangen igen er bag tremmer, da han blev anholdt lørdag eftermiddag.

»Idet der fortsat køres en efterforskning i forbindelse med selve fangeflugten, kommer der ikke yderligere oplysninger omkring de nærmere omstændigheder i sagen,« skriver Østjyllands Politi.

Politiet oplyste lørdag middag, at man ikke vurderede, at offentligheden skulle bekymre sig om at møde personen. Men det kommer de så under alle omstændigheder ikke til.