Knivrøver fik personale til at trykke på alarmen – tilfældigvis var der en patrulje i nærheden
En 31-årig mand er anholdt og sigtet for røveri.
jro
Mandag aften blev der begået et røveri mod tankstationen Circle K på Randersvej i Aarhus.
Efter røveriet lykkedes det politiet at anholde en 31-årig mand.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Chris Mose, vagtchef ved Østjyllands Politi, oplyser, at røveren truede personalet med en kniv.
Derfor blev overfaldsalarmen aktiveret.
En patrulje, der tilfældigvis var i nærheden, var hurtigt på stedet og kunne altså anholde den 31-årige.
Han er nu sigtet for røveriet, der blev begået omkring klokken 19.30.