24-årig dræbt i ulykke ved Aarhus
En 30-årig mand er indlagt med alvorlige skader.
Fredag aften var to biler i en ulykke ved Aarhus – en person blev dræbt og en anden kvæstet.
Nu deler politiet flere oplysninger.
Det var en 24-årig mand, der fredag døde i en ulykke på Kaløvej mellem Hornslet og Skødstrup nord for Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Her står der videre, at en 30-årig mand blev bragt til akutmodtagelsen med alvorlige skader.
Tidligere meldinger går dog på, han skal være i stabil tilstand.
De indledende undersøgelser tyder på, at en personbil og en varebil er stødt frontalt sammen, hvilket medførte, at begge køretøjer kørte af vejen.
De nærmere omstændigheder omkring uheldet ska nul klarlægges i samarbejde med en bilinspektør.
Efter ulykken var Kaløvej spærret i flere timer, mens redningspersonale og bilinspektøren arbejdede på stedet.
De pårørende er underrettet.
Ifølge beredskabsoversigten over udkald, blev meldingen om ulykken modtaget klokken 17.41.