Fortsæt til indhold

Lottovinder: - Skør fornemmelse at sidde med så mange penge uden at kunne bruge dem

En kvinde i 40'erne har sammen med sine to søskende vundet en million skattefri kroner på Millionærgarantien fra Lotto

Kultur og byliv
Arkiv

En kvinde i 40'erne fra Halsnæs Kommune har sammen med sine søskende vundet en million kroner på Millionærgarantien fra Lotto, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige.

Kvinden vandt ved trækningen for to uger siden, men det var først fredagen efter trækningen, at hun fandt ud af, at hun faktisk havde vundet gevinsten på 1.000.000 kroner på en kupon, hun igennem flere år har spillet sammen med de to søskende.

"Vi vidste jo godt, at vi ikke havde syv rigtige, så derfor studsede jeg da lidt, da jeg stod hos forhandleren, og han sagde, at der var en gevinst på kuponen, der var større, end han kunne udbetale," siger vinderen.

Kvinden måtte hjem og logge på Danske Spils hjemmeside for at finde ud af, hvor stor gevinsten egentlig var. Og der ventede der hende noget af et chok.

"Der stod jo, at det var en million kroner. Jeg forstod ingenting. Det var helt uvirkeligt. Og det er det såmænd stadig," siger vinderen, som glæder sig til, at Danmark og resten af verden åbner igen.

"Det er da en lidt skør fornemmelse at sidde med så mange penge uden rent faktisk at kunne bruge dem, nu hvor der er corona. Men på den anden side, så har man tid til virkelig at overveje, hvad der er værd at bruge penge på. Man må jo prøve at være optimistisk i denne tid."

jn