Fortsæt til indhold

11 sogne vil synge sammen på tværs

Formålet er at styrke fællesskabet, når 11 sogne synger sammen.

Kultur og byliv
csj

Hadsten Storpastorat og Folkekirken Voldum-Rud inviterer til fem aftener med fællessang.

Idéen med dette initiativ er at fortsætte den fællessangslyst, der opstod i den første periode af Corona-tiden. Med Philip Faber ved klaveret og forsanger, tændtes en lyst hos danskerne i en svær nedlukningstid, når han hver morgen dukkede op på DR1 med sit positive sind og klavermusik til sang hjemme i stuerne.

Senere blev morgensangen til aftensang hver fredag aften, hvor der blev afviklet fællessang med kendte musikere.

Det har inspireret kirkerne i Hadsten Storpastorats ni sogne og Folkekirken Voldum-Rud til at indlede et samarbejde om afviklingen af en række sangaftener. Formålet er at styrke fællesskabet i de i alt 11 sogne ved at invitere til fællessang på tværs af sogne og kirker.

Første sangaften er ved udealteret i Vissing torsdag 20. maj klokken 19.30.

På menuen er sange og salmer, der hører årstiden og højtiden til, både fra Salmebogen, 100 Salmer og Højskolesangbogen.