Brasiliansk billedkunstner i Kulturhuset
Katharina Welper kan opleves i Kulturhuset fra 8. juni til 8. august.
Katharina Welper, der i dag bor i Skanderborg, men har boet det meste af sit liv i Rio, udstiller i Kulturhuset Skanderborg fra 8. juni til 8. august,
Katharina Welper er uddannet i historie og kunst fra universitetet i Rio og har specialiseret sig i kunst og kultur. Hun har arbejdet med skulpturel kunst siden 2005 og været repræsenteret på vigtige udstillinger både i Brasilien, Frankrig og USA – og nu i Kulturhuset Skanderborg.
Katharina Welper har netop været præsenteret på den censurerede udstilling ”Spring” i Kunsthal Aarhus. Katharina Welper var repræsenteret med et videoværk - en 1,5 minutter lang videooptagelse, hvor hun broderer på et historisk linned under vandet ud for Venezuelas kyst. Linnedbroderiet er et af de værker, der vil blive vist på udstillingen i Kulturhuset.
Udover linned brodereriet fra ”Doméstico Perverso”, vil der på udstillingen i Kulturhuset være eksempler på Katharina Welpers figurative keramiske mosaikker, store malerier på lærred med nonfigurative motiver som illustrerer mødet mellem kultur og natur.