March mod ensomhed kommer til Skanderborg
Den 13.-16. september er der mulighed for at gå sammen med Patrick Cakirli i hans store projekt ’March mod Ensomhed’, der handler om at sætte fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsproblem.
1.600 kilometer. Så lang er ruten der strækker sig fra Rønne på Bornholm til Esbjerg. En rute Patrick Cakirli vil gå for at sætte fokus på ensomhed som samfundsproblem.
Konceptet for ’March mod Ensomhed’ er, at Patrick Cakirli kun må gå, hvis han har følgeskab. Er han alene, skal han stå stille. På den måde er Cakirlis vandring tænkt som et symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
Og vil man støtte op om det, kan man - uanset hvor langt man har lyst til at gå - marcherer mod ensomhed sammen med Patrick Cakirli, der ankommer til Skanderborg Fælled 13. september kl. 13.30 og går derfra igen dagen efter kl. 8 om morgen med retning mod Silkeborg.
Cakirli ankommer også til Torvet i Galten 15. september kl. 15 og fortsætter videre næsten morgen kl. 8 fra samme sted.
Sideløbende med marchen samles der også penge ind til March mod Ensomheds Landsindsamling. Pengene går til støtte af landsdækkende og lokale initiativer, der forebygger og afhjælper ensomhed.