Fortsæt til indhold

Ung Aften med (u)hyggelige aktiviteter

Fredag 29. oktober kl. 18 er der Ung Aften i Kulturhuset.

Kultur og byliv
gs

Til Ung Aften er hele Kulturhuset og Skanderborg Bibliotek som forvandlet. Hele huset bliver fyldt med sjove og (u)hyggelige aktiviteter for unge i 6-8. klasse. I Store Sal kan man prøve et Escape Room, hvor der skal løses mysterier inden tiden er gået. Og på biblioteket vil der være lasergame mellem bogreolerne.

Man kan også danse sig i godt humør til Silent Disco, få lagt en uhyggelig halloween ansigtssminke eller få foreviget et minde i en fotobooth. Der vil også være skydebod, bordfodbold, bordtennis, badgemaskine og meget mere, så der bliver fuld knald på aktiviteterne.

Ung Aften foregår i hele Kulturhuset og på biblioteket kl. 18-22. Arrangementet er alkoholfrit, og der vil være voksne til stede hele aftenen.

Ung Aften er arrangeret af Skanderborg Ungdomsskole, Skanderborg Kulturskole, Skanderborg Kommunes Biblioteker og Kulturhuset Skanderborg.

Billetter koster 100 kroner og kan købes på Kulturhusets hjemmeside. Prisen er inklusiv én sandwich og én sodavand.