Børn bliver tema for valgmøde
Favrskov Børns Rettigheder står bag valgmøde i Sløjfen.
gs
Det bliver børnenes tarv og vilkår, der er temaet under et valgmøde 7. november kl. 17-19.30 i Hadsten Kulturhus Sløjfen.
Vælgermødet er åbent for alle, der har interesse i børneområdet. Ordstyrer bliver den tidligere lokalredaktør på Lokalavisen Favrskov, Kian Johansen.
»Så hvis du gerne vil vide mere om, hvad der rører sig hos byrådskandidaterne, så er det med at deltage i dette møde,« lyder det fra Jacob Bardino, formand for forældreforeningen Favrskov Børns Rettigheder, der står bag arrangementet.
I skrivende stund mangler der kun tilsagn fra et enkelt af de opstillede partiet til byrådet i Favrskov, forlyder det.