Suspekt ind til benet på Train
Suspekt giver koncert og ekstrakoncert to aftener i træk på Train i Aarhus.
Drengene fra Suspekt tager på tour med deres måske bedste og mest velproducerede album til dato. Oplev dem give koncert på Train i Toldbodgade i Aarhus 17. og 18. november - begge aftener kl. 20.
»For halvandet år siden udgav vi vores måske bedste og mest velproducerede album til dato. Men albummet har aldrig fået det liv, vi ønskede, fordi mødet med alle jer blev afbrudt, lagt i lænker og gemt langt væk. Vi har det som løver i et bur og har absolut ikke glemt jer. Vi har haft lyst til at smadre alt omkring os for igen at komme ud og mærke friheden og hinanden,« siger bandet.
»Vi har savnet at komme tilbage til vores beats og hvor det hele startede. Vi har længe haft et ønske om at skabe noget, der står i kontrast til de store koncerter. Helt råt og uden at være indsmurt i andet end dét, som oprindeligt var intentionen med musikken, da den blevet lavet. De tunge beats kun kombineret med os tre på scenen. Sammen med jer skal vi svøbes i det reneste Suspekt.«
Billetsalg på train.dk.