Fortsæt til indhold

Gæt hvor madrassen er og vind

Det er ikke en sjældenhed at se madrasser på gaden i Aarhus, når der flyttes ind eller ud af lejligheder. Men kan du på billederne se, hvor madrassen står? Så kan du vinde en konkurrence.

Kultur og byliv

Instagram-kontoen @Mattresses_of_aarhus dokumenterer dagligt madrasser, der er efterladt rundt omkring i byens gader. Nu holder vi en “Gæt Hvor Madrassen Ligger”-konkurrence på Cafe Mellemfolk i Mejlgade 18. marts.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Matresses of Aarhus og Nilsen Museum.

Madras-hovedstad

Der siges, at Aarhus er verdens hovedstad for efterladte madrasser.

@Mattresses_of_aarhus er en instagram-konto, startet i oktober 2020, af aarhusianer Peter Bakker. Han startede den fordi han fik øje på de mange efterladte madrasser og besluttede at dokumentere dem. Der findes i øvrigt næsten ingen gademadrasser i landets anden storby, København.

Hvem ser det først

Begivenheden finder sted i Café Mellemfolk, Mejlgade 53, i midterhuset, 1. sal, 8000 Aarhus C, 18. marts 2022, fra klokken 19 til 20:30. Tilmelding er ikke nødvendig.

Deltagerne ser et billede på storskærm af en madras, som er taget et sted i Aarhus. Det handler om at være den første til at finde ud af i hvilken gade madrassen blev fotograferet.

Den person, der siger det rigtige gadenavn først, vinder runden. Der er præmier til vinderne af de enkelte runder, og aftenens endelige vinder, efter en time, går hjem med hovedpræmien.