Fortsæt til indhold

Andreas Odbjerg spiller på Train til marts

Udsolgte koncerter og Danmarks mest spillede nummer. Andreas Odbjerg har for alvor sat sig stålfast på den danske musikscene.

Kultur og byliv

2021 blev for alvor året, hvor Andreas Odbjerg sang sig ind i danskernes hjerter og historiebøgerne med ”i morgen er der også en dag”. En sang, der har sat sig i danskernes livshistorier.

Og har man ikke fældet en tåre til dén sang, så har man måske skrålet med på hans titelmelodi til julekalenderen ”Kometernes jul” eller danset rundt til ”Stor Mand”.

Hitsene er i hvert fald mange, så der bliver nok at vælge mellem, når han sammensætter sin setliste til koncerten på Train 11. marts klokken 21.

Med sig har han – ud over de mange hits – nogle af sine bedste musikerkollegaer.

»Andreas Odbjerg er en kunstner, som befinder sig lige på kanten med sine politiske tilråb, sine nærværende liveperformances og sin humor,« skriver Train i pressemeddelelsen.