Fortsæt til indhold

Fokus på plante-mad

Landboforening og Møllelaug inviterer eksperter til Skanderborg.

Kultur og byliv
ear

Den aktuelle fokus på vegetabilsk kost er årsagen til, at Landboforeningen Odder-Skanderborg og Vestermølle Møllelaug retter søgelyset på vegetabilsk mad.

Det sker på et vintermøde i Laden på Vestermølle onsdag 9. marts klokken 19.

Aftenens indledere er CEO Jesper Burgaard, Kartoffelmelcentralen KMC i Brande, projektleder og ph.d. i fødevarevidenskab, Bjørn Petrat-Melin, Erhvervsakademi Aarhus, samt forbrugersociolog Nina Preuss, Landbrug & Fødevarer.

I en pressemeddelelse oplyses det, at KMC er i det internationale førerfelt, når det gælder produktion af stivelse, der bl.a. indgår i fødevarer med egenskaber, der kan erstatte animalske ingredienser i f.eks. kød- og ost.

Planteforædling og et dansk klima, som er ideelt til kartoffeldyrkning, er sammen med produktudvikling baggrund for en omsætning på over to milliarder kroner.

Bjørn Petrat-Melin har i 2021 fået udgivet Fra planter til kød, et forskningsprojekt, der redegør for, i hvor stor udstrækning bl.a. insekter, tang og planter kan erstatte kød. Nina Preuss’ speciale er studier i forbrugs- og madkultur.

Alle er velkomne. Der er entré 75 kroner, som dækker kaffe/te og brød. Tilmelding på jlc@jlundc.dk eller 4050 0333.