Magnoliedalen – det fineste blomsterflor i den skønneste have

Anette Storgaard og Finn Hansen bor i et veritabelt paradis. Udenfor deres køkkenvinduer er der et rigt fugleliv og natur for alle pengene, og så er der sådan en dejlig ro fri for trafikstøj.

Her åbner de deres have om foråret, når magnolietræerne og de mange rhododendronbuske blomstrer. Magnoliedalen kalder de haven, og det er ikke helt tilfældigt, at navnet vækker associationer til Kirsebærdalen i Astrid Lindgrens bog ’Brødrene Løvehjerte’.

»Det er den stemning, man kommer i her,« smiler Annette Storgaard.

Magnoliedalen er både eventyrlig og smuk, og mange gæster har i tidens løb været inde og nyde haven. En stor del af dem vender tilbage år efter år.

60 magnolietræer

Magnoliedalen ligger på en dalskråning på Bakkevej 9 i Lerbjerg. Finn Hansen plantede det første magnolietræ i starten af 1970’erne, og fra 1980’erne begyndte han for alvor at plante dalen til. Det er blevet til cirka 60 magnolietræer, alle af forskellig sort, samt rhododendron af forskellig slags. Der er således et skønt blomsterflor fra tidligt forår til hen i maj.

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle blive til dette maleri,« erklærer Finn Hansen.

Når han slår græsset, lader han store øer stå, hvor bier og insekter kan hygge sig.

»Det er vidunderligt at bo for enden af grusvejen rundt i svinget op ad bakken i det sidste hyggelige hus inden ødemarken,« siger Anette Storgaard med henvisning til forfatteren Tolkiens omtale af Kløvedal, ét af elvernes sidste tilholdssteder.

Anette og Finn dyrker økologiske grønsager til eget forbrug, har to bifamilier og sørger for bi-venlige blomster til glæde både for insekterne og for dem selv. De har også frugttræer og hvidtjørn, et hegn af paradisæbler, og længere oppe ad bakken en økologisk græsmark. Den er lejet ud til en landmand, der lader sine økologiske stude græsse.

Keramikværksted

Finns keramikværksted og udstillingen hører også med til magnoliedalen, endda med magnolietræer og andre træer som motiv på en stor del af hans keramik: krus, tallerkener, skåle, vaser etc.

Han laver glasuren af træ-aske og har selv bygget sin brændefyrede ovn med et to kvadratmeter stort ovnrum. Brændingen afhænger selvfølgelig af varmegrader og placeringen i ovnen, men i den brændefyrede ovn spiller luftfugtighed og vind også ind. Keramikken falder derfor forskelligt ud fra gang til gang.

Efter at Finn er blevet pensionist, er ovnen stor nok til at rumme et helt års produktion. Brændingen varer halvandet døgn, og det er således på alle måder en stor begivenhed at åbne lågen og se resultatet.

»At brænde i en brændefyret ovn er som at sejle en sejlbåd - det er et spørgsmål om pejlemærker, vind og vejr.«