Fortsæt til indhold

Fødselsdagsfest for Bob Marley

Bob Marley blver fejret af One Love Marley band med flere til udskudt fødselsdagskoncert.

Kultur og byliv

I februar ville Marley være fyldt 77 år, og traditionen tro fejres hans fødselsdag ved et stort reggaearrangement på VoxHall i hjertet af Aarhus den 29. april, hvor Jam Link Int. inviterer til reggaefest.

Oprindelig skulle fødselsdagen være fejret tilbage i februar måned, men på grund corona-restriktioner var det nødvendigt at flytte datoen.

Jamaicansk besøg

Aftenens hovednavn er den jamaicanske sanger Echo Minott, der aldrig tidligere har optrådt i Danmark og som især er kendt i reggaekredse som en heavyweight-artist inden for den digitale dancehall.

Echo Minott bakkes op af det gedigne danske rootsreggae- og dancehallband Hafizi Crew, der tidligere har backet navne som Eek A Mouse, Pharfar, Kaka, Karen Mukupa, Jah Turban, Raske Penge og mange flere.

Programmet præsenterer også den danske reggaesanger Philip K. Han er aktuel med singlerne ”Simple”, ”Show Some Love”, ”All I Know” samt ”I Dream Of You In Color” – sidstnævnte på Pharfars helt nye Cup Cake Riddim.

Aarhus Marley-vibe

Fra Aarhus kommer selveste One Love Marley Band med ny sanger Ditte Fredsgaard Strange.

Aftenen igennem bydes der på reggae-stimuli for alle sanser. Et seminar om Bob Marley, smagsprøver på Marley-kaffe og kunst ved Vogel Art Exhibition, der udstiller værker med refferencer til reggeamusikken, ligesom Nordic Afro Fashion vil deltage med afrikanske kreationer.

Roots reggae-dj Tiger Moth vil aftenen igennem spille Marley-klassikere på vinyl og genoplive de dage, da reggaemusikken for alvor gjorde sit indtog på verdensplan.

Dørene åbnes klokken 20.