Ny bog: I 1830'erne kunne Adelgade også bringe sindene i kog

I en splinterny lokalhistorisk bog er der gengivelse af til tider ret så dramatiske og intense brevvekslinger mellem de daværende vejmyndigheder og Skanderborgs borgere i en konflikt om udformningen af hovedvejen eller Chausséen, som den blev kaldt tilbage i 1830’erne, da det store anlægsarbejde ramte Skanderborg efter en storstilet plan, som var godkendt af selveste Frederik 6. personligt.

Lokal udgivelse

Bogen har fået titlen Da chausséen kom til Skanderborg og udgives i et samarbejde mellem Museum Skanderborg og Dagmars Brobisser.

Brobisserne er en græsrodsbevægelse, som kæmper for at genskabe den fredede historiske Dagmarbro i Skanderborg, der er en af 30 hvælvede broer langs den Østjyske Hovedlandevej, som i øvrigt blev til i et samarbejde mellem snedkermester Frederik Møller fra Skanderborg og vejmester, oberstløjtnant Gottfried Rosenberg fra Vejkorpset.

Forskning bag bog

Forfatter til bogen er Michael Hertz, anerkendt historiker, tidligere arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet og med ansættelser på Nationalmuset. Han tager læserne med på en fortælling om anlæggelsen af Danmarks hovedveje omkring år 1800, og manuskriptet er baseret på grundig forskning af en række håndskrevne dokumenter i Rigsarkivets store samling.

Nye vinkler på strid

Bogen beskriver også nye vinkler på en strid mellem på den ene side de daværende vejmyndigheder, som hed Vejkorpset/Ingeniørkorpset, og så en række borgere fra Skanderborg på den anden side.

Og ret tankevækkende - også i forhold til vor egen tid - så gik konflikten blandt andet på hovedlandevejens udformning gennem Adelgade.

I Adelgade havde borgerne år forinden selv bekostet en ny brolægning på en del af strækningen, men den blev så brudt op igen, da Chausséen skulle føres igennem, og det gav anledning til krav om erstatning fra byens bedsteborgere, fordi der opstod niveauforskelle mellem gaden og husene langs vejen.

Borgere klagede

Således gengives det i bogen, hvordan købmand Laurits Bang den 28. februar 1884 rettede en henvendelse til vejmester, oberstløjtnant Gottfried Rosenberg om, at den højere liggende brolægning ved chausséens forestående anlæg ville vanskeliggøre adgangen til hans gård, gæstgivergården Jylland og skade ham i hans næring. Jylland var Adelgade 49A, den senere Munkekroen, som blev revet ned i 2018.

Lokal snilde

Der opstod også konflikt om, hvor meget af hovedgaden, som skulle brolægges, og mange højtstående embedsmænd blev indblandet. Således blev der lokalt udvist stor snilde, således at bystyret i Skanderborg evnede at spille på centraladministrationen, så Skanderborg fik brolagt større andele af hovedgaden, end Ingeniørkorpset oprindeligt havde været indstillet på.

Tager næste skridt

I forbindelse med udgivelsen oplyser Dagmars Brobisser, at næste arrangement bliver stiftelse af foreningen Dagmars Brobisser med generalforsamling onsdag 15. juni 2022 klokken 16 ved Dagmar Broen i Skanderborg.

Stiftelsen af en egentlig forening i stedet for at være en græsrodsbevægelse er et vigtigt skridt i retning af at komme videre med planerne om genskabelsen af Dagmar Broen, oplyses det.