Kolossen flytter til Tjørnehaven
En ny tænksom beboer er flyttet ind foran Tjørnehaven.
sø
Lørdag 28. maj flyttede en ny beboer ind på plejecentret Tjørnehaven.
»Ja, han flyttede ikke helt ind, han står nemlig ved siden af hoveddøren ind til Tjørnehaven,« skriver Bio Huset i en pressemeddelelse om den nye beboer.
Den nye beboer er “Kolossen på retræte” udført i bronze, og han sidder nu på en granitsokkel og reflekterer over livet og holder øje med de, som kommer og går.
Kunstneren er Malene Bjelke og skulpturen blev købt i forbindelse med den sidste SkulpturBy udstilling i 2021.
Man kan læse om værket i den nye Kunstguide, som kan afhentes på bibliotekerne og i Bio Huset.