Fortsæt til indhold

Dronning Margrete indtager Moesgaards tag

17. og 18. august kan du nyde storslåede biograffilm under åben himmel til Aura Sommerbio på Moesgaards Museums tag

Kultur og byliv

Aura gentager succesen og inviterer igen i år til film under åben himmel to dage i træk i samarbejde med Moesgaard Museum, fremgår det af en pressemeddelelse fra energiselskabet.

Arrangementerne, som foregår 17. og 18. august, er gratis og åben for alle.

I år kan du glæde dig til at opleve disse to film på det brede lærred:

Onsdag 17. august kl. 20.45: The Northman

Storslået actionfilm fra 2022 med danske Claes Bang, som udspiller sig i vikingetiden. Vi følger en ung vikingeprins i hans kamp for at hævne sin fars morder.

Torsdag 18. august kl. 20.45: Margrete den Første

Drama med Trine Dyrholm i hovedrollen, som den historiske dronning, der står i spidsen for en ny nordisk union mellem Sverige, Norge og Danmark.

Der er gratis at deltage, men du skal have en billet

Begge dage starter arrangementet kl. 20.45, men kom gerne i god tid. Filmene starter efter solnedgang og slutter ca. kl. 23.20.

Du kan købe snacks og drikkevarer inden filmen i Moesgaard Museums udekøkken.

Du er velkommen til at medbringe dit eget tæppe eller klapstol. Husk varmt tøj da det kan være køligt, når solen er gået ned.

Arrangementet finder sted på Moesgaard Museum, Moesgaard Allé 15, 8270 Højbjerg.

Midttrafik har indsat en ekstra busafgang på linje 18 til Park Allé. Den afgår fra Moesgaard kl. 23.34

Få mere info og find billetter på www.aura.dk.