Fortsæt til indhold

Efter 7 år: Britiske verdensstjerner kommer til Danmark

Engelske Coldplay spiller to koncerter i Parken næste sommer.

Kultur og byliv
am

Forsanger Chris Martin og resten af popdrengene i bandet Coldplay kommer til Danmark næste sommer. Helt præcist 5. og 6. juli i Parken i København.

Det oplyser Live Nation i en pressemeddelelse.

Sidste år udkom bandet med albummet ’Music of the Spheres’.

Og når bandet kommer til Danmark i 2023, er det syv år siden, de sidst spillede herhjemme. Dengang - i 2016 - spillede bandet OGSÅ 5. og 6. juli, som også foregik i Parken.

Billetter til de nye europæiske shows sættes til salg kl. 10 torsdag den 25. august. Billetterne kommer til at koste fra 400 kroner til 1.250 kroner, og billetsalget kommer til at foregå via Ticketmaster.