Fortsæt til indhold

Sangerinde vil score 1,7 millioner på få måneder

Hun og manden har kun boet i lejligheden i 15 måneder. Nu er den til salg.

Kultur og byliv
jro

Det er ikke meget mere end et år siden, at sangerinden Caroline Henderson overtog nøglerne til sin ejerlejlighed midt på Vesterbro i København.

Nu er den til salg. For 1,7 millioner mere, end hun og manden gav for 15 måneder siden.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Henderson og gemalen købte den 100 kvadratmeter store lejlighed på Enghavevej i slutningen af 2020.

Dengang havde de netop havde solgt deres store lejlighed ved Nyhavn for 8,8 millioner kroner.

Nøglerne til det nye hjem på Vesterbro – som de købte for knap 6,3 kroner – overtog de i sommeren 2021.

Nu er den salg til præcis otte millioner.

Dyre kvadratmeter

Her i september koster en kvadratmeter ejerlejlighed i Københavns Kommune i gennemsnit 56.700 kroner ifølge Boliga.dks udbudstal.

I september 2020 lå den gennemsnitlige kvadratmeterpris i hovedstadskommunen på knap 49.700 kroner. En enkelt kvadratmeter ejerlejlighed i København er altså blevet 7.000 kroner dyrere på blot to år.

Carloine Hendersons lejlighed er nemlig udbudt til en kvadratmeterpris på lige omkring 74.000 kroner.

Siden slutfirserne har Caroline Hendersons fløjlsbløde røst været en del af den danske musikscene. Som soloartist er hun nok især kendt for hittene Made in Europe og Kiss Me Kiss Me.

Se Caroline Hendersons lejlighed her.