Fortsæt til indhold

Sanger og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen er død

Elisabeth Gjerluff Nielsen var både musiker og en del af poprockgruppen Voxpop og siden hen børnebogsfatter.

Kultur og byliv
/ritzau/

Sanger og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen er mandag død efter kort tids sygdom.

Det oplyser hendes døtre Rosa Marie Gjerluff Nyholm og Barbara Gjerluff Nyholm i en mail til Ritzau.

Hun blev 65 år.

Elisabeth Gjerluff Nielsen var både sanger, sangskriver, musiker og forfatter.

I mailen fremgår det ikke, hvad dødsårsagen er:

»Hun sov stille ind, omgivet af sin familie. Æret være hendes minde.«

Elisabeth Gjerluff Nielsen fik sit debutalbum med poprockgruppen Voxpop i 1980. Efterfølgende havde hun stor succes som solist.

Senere blev hun også forfatter, da hun i 1999 debuterede med børnebogen ”Dr. Dingeling”, der også blev til et album af samme navn.