Fortsæt til indhold

Skarpe kvindelige popkunstnere overtager scenen i Kom-bi

Det gælder om at kende sin besøgelsestid til den årlige Spil Dansk Dag. Nana Jacob spiller lørdag i Kom-bi med lokale og pladeaktuelle Karen Cecilie Cæsar som support.

Kultur og byliv

En underskov af kvindelige kunstnere på den danske pop- og rockscene kæmper kampen for at få airplay på scenerne og i mediebilledet.

Lørdag 5. november kan to popsnedkere, der kan deres håndværk og lægge nye lag på, nærlyttes til på scenen i Kom-bi i Hornslet.

Hovednavnet er Nana Jacobi, der egentlig har ungdommelig rod i det nordjyske, men efter at hun er kommet til skelsår og alder, er rykket til hovedstaden.

Det tager en rum tid at få fang, men med albummet ’Magnet Sky’, der udkom sidste år, fik Nana Jacobi sparket sine elektroniske popsange og store melodier ud til et større publikum.

To nummer et hits, månedsvis af singlerotationer, femstjernede anmeldelser, stor mediedækning, optrædener i Go’ Morgen Danmark, DR2, og TV2 Nyhederne, og en plads på Soundvenues liste over de 15 bedste albums i 2021, hjalp hende godt på vej.

Nana Jacobi dukker op med en voksen stemme, der emmer af erfaring og levet liv, som favner både fortid, nutid og fremtid. Hun er en nattergal i ordets bedste betydning, som ikke går de lette omveje for at folk til at lytte til sine thriller.

Lokal support

Den lokale singer-songwriter Karen Cecilie Cæsar, som bor i Ebeltoft, har ligesom hovednavnet været at finde på scenen i en årrække.

Hun udgiver sit debutalbum 11. november, og meget aktuelt er det selvfølgelig, at hun er engageret som support for Nana Jacobi til lørdagens koncert.

Karen Cecilie Cæsar er opvokset i nærheden af Rebild Bakker og var tidligt ude at optræde på de lokale spillesteder, så det er ikke overraskende, at oplevelserne fra de unge år kan høres i hendes musik, der har et tydeligt element af country, folk og støvede landeveje.

De fire temperamenter, sangvinsk, kolerisk, melankolsk og flegmatisk, har deres pladser i Karen Cecilie Cæsars musik.