Trækonstruktioner er også kunst
Der er både forarbejdet træ og den slags frisk fra skoven, når duften af træ fylder udstillingsrummet se!.
”Om Træ og Konstruktion” er en udstilling af Marianne Schneider og Berit Jansson på Se! udstillings- & projektrum.
De udstiller alle kommende lørdage og søndage i november kl. 12-17, fremgår det af en pressemeddelelse.
Marianne Schneider og Berit Jansson har hver deres tilgang til træ. Industrialiseret og forarbejdet træ og træ hentet direkte fra skoven. Hvor Marianne Schneider inspireres af det forarbejdede træ og pap, er det det levende træ, der er igangsætter for Berit Jansson. Hvor meget og hvor lidt skal der til for at puste nyt liv og fortælling ind i et materiale ?
Marianne Schneiders indsamling af materialer, oftest brugte emballager fra dagligdags konsumvarer, sætter arbejdet i gang. I en søgende og spontan proces arbejdes værker frem som forbinder sig til den ressource forbrugende verden, som vi lever i.
Berit Jansson fælder et piletræ og saver det i bidder for derefter at genbruge det. I arbejdsprocessen lægges der til og fra med henblik på at give selve materialet plads, fylde og form. Noget genkendeligt opstår, men er ikke helt som vi kender det.