VM fodboldfest på storskærm i Hammel
Danmarks kampe bliver vist på storskærm, og der er aktiviteter det meste af dagen, så man kan komme rigtig i stemning.
Hammel Gymnastik Forening viser flere af Danmarks fodboldkampe på storskærm i Hammel Idrætscenter, skriver de i en pressemeddelelse.
Første kamp er Danmark–Frankrig, lørdag 26. november på storskærm i Arenaen i Hammel Idrætscenter.
Målet er at skabe en folkefest.
»Helt præcis åbner vi dørene kl. 13.00, hvor der vil være mulighed for ansigtsmaling, så man er helt klar i de rød/hvide farver til kampen. Desuden vil der være en bordfoldboldturnering og vi kommer også til at stille en fodboldcurling bane op, samt en fartmåler, som kan registre hvor hårdt du kan sparke på mål,« skriver Allan Bo Andreasen fra Hammel GF.
Når vi kommer tættere på kickoff, kommer der en fodbold quiz, hvor der vil være præmier på spil. Lidt ala den store succes til Hestemarked, hvor der altid er stuvende fuld til popquizen. Fra dørenes åbnes og helt tæt op til kickoff, vil der være DJ, som sørger for at spille alle de kendt VM sange. Kampen starter kl. 17.00 og efter kampen skal vi forhåbentlig fejre Danmarks sejr, og her spiller vores DJ endnu engang alle de kendt hits. Vi holder gang i festen til midnat, hvor vi takker af og lukker ned.«
Hvis Danmark går videre fra gruppespillet, vises alle de resterende kampe på storskærm.