Fortsæt til indhold

Hav tager hele familien med

Benjamin Hav & Faminilen spiller største koncert til dato i Aarhus.

Kultur og byliv

I efteråret sidste år spillede Benjamin Hav sine første koncerter i eget navn, hvor han havde skruet helt op for ambitionerne med et liveshow, der ifølge en pressemeddelelse er uden sammenligning. Det har nu cementeret ham som én af de mest spændende liveartister i Danmark.

Benjamin Hav & Familien er nu klar med deres største koncerter nogensinde. Forvent hæsblæsende koncerter med overskud, energi og momenter af ren genialitet.

Det fremgår en pressemeddelelse fra Train i anledningen af, at en af koncerterne er i Aarhus Congress Center 19. november klokken 20.

»Jeg har altid ønsket det bedste for den lille tilskuer, og selvom den æstetiske revolution endnu ikke har gjort sit indtog i alle afkroge af det ansigt de kalder dit, vil jeg med barmhjertige bevægelser forsøge at made din lille kvabtorskemund med euforiens majskorn, så du igen en dag kan blive et rigtigt menneske,« siger en spændt Benjamin Hav.

Han udtaler om de kommende koncerter:

»Du har ikke set et show så magisk siden din farmors formidable farsbrød rektal-returnerede i formmæssigt intakte skiver, omsluttet af brunsovs agtigt sekret, plaskende på gulvet, med kolde uempatiske øjne, og en fossende varme på dine små inderlår, en råkold decembermorgen inden den første smøg blev til to. Du skal forvente intet, men samtidig alting!«

Benjamin Hav har håndplukket nogle af Danmarks dygtige musikere, som sammen er blevet til Familien – bestående af Emil Falk, Birk Nevel, Kristoffer Sjelberg, Bastian Sjelberg, Andreas Stigkær, Troels Mørkenborg og Torben Jensen.

Udover at være med ude og spille live, har Familien også været feature på den genudgivet sang ’Cannelloni & Kød’, som bl.a. har været i højeste rotation på P3.