Klar til tøndeslagning: Favrskov er klædt på til fastelavnsfest
Her kommer et udpluk af nogle af kommunens fastelavnsarrangementer
I Hadsten inviterer Sløjfen til fastelavnsfest i samarbejde med Røde Kors og Hadsten Handel. Vær med i fastelavnsoptog fra Hans Gadebergs Plads kl. 10.30.
Trommeslagere fra Favrskov Musikskole leder optoget, og kl. 11 er der tøndeslagning i Sløjfen. Der er fastelavnsboller til alle og præmier til de bedst udklædte børn. Det er lørdag den 22. februar.
I Hammel inviterer Hammel Handel til fastelavnsfest i samarbejde med Inside lørdag kl 13.
Der er tøndeslagning i Insides foyer og slikposer til alle børn. Foreningen Aktive Kvinder bager fastelavnsboller til alle.
Børnene i Hinnerup bliver heller ikke snydt.
På Torvet foran SuperBrugsen, som sammen med Bagergården i Hinnerup står bag arrangementet lørdag 22. februar kl. 11, vil der være seks tønder, der venter på nogle ordentlige drøn fra køllerne.
Der skal hentes adgangsbilletter i SuperBrugsen senest fredag kl 16.
Man kan fremstille sit eget fastelavnspynt på bibliotekerne i Hadsten, Hammel og Hinnerup, så man er klar til fest. Det er lørdag kl. 10-13.
I Søften er der først fastelavnsfest i SKIC søndag 23. februar kl 14.30.
wuf