'Irsk aften' i Ry Hallerne til fordel for lokalt hjælpearbejde
Aftenen vil starte med fællesspisning, hvor menuen er irsk inspireret.
Ry Lørdag 29. februar vil Lions Club og Ry Borgerforening i Ry Hallerne være samlingspunkt for en irsk inspireret musikaften med musik af Downtown Dynt.
Overskuddet fra Irsk Aften 2020 vil ubeskåret gå til lokalt hjælpearbejde. Lions vil sammen med medarrangøren Ry Borgerforening finde formål, der vil understøtte og opmuntre en svær hverdag eller på en anden måde sikre, at overskuddet går tilbage til byen.
Lions vil indkalde ansøgninger fra lokalområdet, stort som småt fra området 8680 og 8670. Der er sat en ekstra pulje af med 1.000 kr. pr. år, altså 50.000 kr.
Aftenen vil starte med fællesspisning. Aftenens menu er irsk inspireret. I år har Lions besluttet, at der kun er billetter inkl. spisning til den lave pris på 250,00 kr. Spisningen starter kl. 18 og koncerten vil være fra kl. 20 til kl. 22.
Billetter kan købes såvel hos KANDIS i Ry samt på www.ryborgerforening.dk. Der kan bestilles bordreservation efter køb af billetter, så man er sikret en plads sammen med det selskab, man har købt billetter sammen med.
cns